Borgerne i byen Makhachkala i det sydlige Rusland er blevet rystet af to blodige eksplosioner.
En eksplosion og en efterfølgende bilbombe eksploderede i nat og kostede en politimand livet. 60 andre blev såret og måtte på hospitalet
Det skriver AFP.
Flere medier melder om op til seks døde.
Angrebet ramte i republikken Dagestan kort efter midnat lokal tid, og eksploderede 500 meter fra regionens indenrigsministerium.
"Den første eksplosion skete for at tiltrække opmærksomhed, den næste var rettet mod folk, mens området var igang med at blive ryddet," forklarer en repræsentant for politiet i Makhachkala, der er hovedstad i Dagestan, ifølge AFP.
Sent onsdag blev yderligere tre personer dræbt af en anden eksplosion, også i hovedstaden.
Dagestan oplever nærmest dagligt skudepisoder og bomber. Myndighederne beskylder kriminelle og islamister for at stå bag volden.
Kilde: AFP