Lange ventelister til organdonation er rykket et skridt tættere på at kunne gøres kortere - og det vækker begejstring blandt politikere.
Sundhedsstyrelsen sender nu nye anbefalinger om hjertedødskriteriet i høring.
- Det er et stort problem, at vi har for få organer til rådighed i Danmark. Lige nøjagtigt hjertedødskriteriet er en af hæmskoene for at kunne få flere organer til rådighed, siger De Konservatives sundhedsordfører Per Larsen.
Fra Enhedslisten lyder en lignende analyse:
- Vi stod i 2019 i den ulykkelig situation, at der var folk, som gerne ville donere organer, og som levede op for kriterierne til det. Men det var ikke muligt efter hjernedødskriteriet, siger Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund.
Siden hjernedødskriteriet blev indført i 1990, har det i praksis været det eneste kriterium, der har været brugt ved organdonation.
Et bredt udsnit af Folketingets partier vedtog allerede i 2019 at realisere et nyt dødskriterium for organdonation. Nemlig det såkaldte hjertedødskriterium.
Konstateres en person død efter hjernedødskriteriet er hjernestammen for evigt sat ud af funktion.
Konstateres en person død efter hjertedødskriteriet er hjertet stoppet med at slå, og den afdøde trækker ikke længere vejret.
I dag er det tilladt at donere efter hjertedød, men dødsattesten laves først, når de sikre dødstegn er indtruffet. Det betyder, at der ofte er gået så lang tid, at den afdødes organer ikke længere kan bruges til donation.
Skal organer kunne bruges, er der derfor behov for kriterier, som med sikkerhed kan afgøre, om en person er hjertedød.
Det er anbefalingerne til disse kriterier, som Sundhedsstyrelsen nu vil sende i høring.
I slutning af 2021 stod 389 personer på venteliste til et nyt organ, mens der var 105 donorer. Personerne på venteliste venter primært på at få doneret en nyre.
Sundhedsministeriet har tidligere vurderet, at nye kriterier for hjertedød ved organdonation vil føre til 20-40 procent flere donorer. Det svarer til 18-35 flere donorer årligt.
/ritzau/