Politiet i Bahamas skønner, at en politiker er involveret i sagen om pengeafpresning af skuespilleren John Travolta.
I januar døde skuespillerens 16-årige søn Jett af et slagtilfælde på en ferie med familien, men det ser ud som om, at Travolta ikke kan få lov at sørge i fred, da han nu bliver afpresset med penge.
Umiddelbart er der to mistænkte i sagen, hvor den ene er en politiker, men yderligere deltaljer er endnu ikke offentliggjort.
Travoltas advokat mener dog, at sagen har noget at gøre med dødsfaldet på sønnen Jett.
"I en tid med sådan en forfærdelig sorg er der ofte nogle få mennesker, som prøver at komme med falske trusler i håbet om at vinde millioner af dollars. Det vil vi aldrig lade dem gøre," siger advokaten til 'Florida Times-Union'.