En politipatrulje handlede hurtigt, da de lørdag aften fik færten af en mistænkelig bil tæt ved Holstebro.
Det skriver TV MIDTVEST.
I bilen, der kørte på Viborgvej uden for Holstebro, sad to georgiske statsborgere. Da betjentene ville standse bilen, smed de to østeuropæere en taske med 90 cigaretpakker ud af vinduet.
Mændene blev efterfølgende anholdt, og føreren af bilen er nu sigtet for spirituskørsel. De to mænd kunne ikke forklare, hvor de mange cigaretpakker stammede fra, men politiet kunne konstatere, at der var tale om danske pakker.