Chefen for Københavns Politis narkosektion tager nu til genmælde, efter at Rigmor Zobel i aftes kom med alvorlige anklager mod politiet i et talkshow med Reimer Bo.
Hun anklagede politiet for grove metoder under afhøringen. Blandt andet fortalte hun, at politiet havde truet hende med at hun ikke ville se sine børn igen.
Men anklagerne holder ikke, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen fra narkosektionen ved Københavns Politi til Ekstra Bladet.
"Jeg synes, at de anklager, hun kom med mod mine folk, er rystende. Det er helt ude i hampen," siger han.
Hendes forsvarer var desuden selv til stede under den afhøring.
"Hvis der havde været noget galt, så kunne de jo have rejst sig og sagt stop. Og hvorfor har hun ikke klaget over politiets opførsel før nu, hvor hun er blevet dømt skyldig"" spørger politichefen.
Han raser udover udtalelsen også over tv-værten Reimer Bo, som han ikke mener gik kritisk nok til interviewet.
Rigmor Zobel blev forleden dømt til at skulle betale en bøde på 20.000 kroner for at have købt seks gram kokain. Hun ønskede ikke at anke dommen.