Allerede for tre år siden, havde politiet en mulighed for at finde frem til rædslerne i den baggård, hvor den nu 29-årige Jaycee Dugard var fanget i gennem 18 år.
Politiet fik nemlig et tip fra en mand, om at hans nabo var "psykotisk", sexafhængig og havde børn boende i sin baghave. Det fik politiet til at sende en betjent ud til huset. Men betjenten tjekkede aldrig baghaven.
Det skriver Reuters.
Nu har det så vist sig, at naboen, Phillip Garrido, faktisk havde en pige boede hos sig gennem næsten to årtier, hvor han også fik to børn med hende. Derfor beklager myndighederne nu, at de ikke tilbage i 2006 fulgte godt nok op på sagen.
"Han (betjenten, red.) gik ikke indenfor, han bad ikke om adgang til baghaven. Det er ikke et acceptabelt resultat," siger sheriffen i amtet Contra Costa, Warren Rupf.
På det tidspunkt kunne betjenten, foruden at have fundet Jaycee Dugard, også have fundet to piger på 11 og 15 år, som Dugard havde født i fangeskabet.