Politiet har nu anholdt den 36-årig mand, der i eftermiddag stak af fra den sikrede afdeling fra det psykiatriske hospital Dianalund ved Slagelse.
Det oplyser politiet til ekstrabladet.dk.
Manden var fængslet for vold og hærværk - og politiet betegnede ham ikke som farlig, men de har altså nu fanget manden, der kun fik ganske få timer i friheden.
Fangen flygtede efter at Dianalund brød i brand - en brand, der angiveligt brød ud i en kaffemaskine, en teori som teknikere i morgen vil efterprøve.
"Lige nu er stedet alt for varmt til at teknikere kan begynde deres arbejde. Men i morgen tidlig de gå i gang, og så kan vi få klarlagt, hvad der var skyld i branden," siger Peter Modin, vicepolitiinspektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Newspaq