Midt- og Vestsjællands Politi gennemfører tirsdag en større aktion mod bandemiljøet, navnlig i Køge og Ringsted, oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.
Aktionen bunder i en "længere efterforskning" mod personer i bandemiljøet, lyder det.
Hvad politiaktionen består i, oplyser politiet ikke. I den type sager drejer det sig ofte om ransagninger af flere adresser samt anholdelser.
/ritzau/