I juli sidste år brændte den historiske kro Borbjerg Mølle Kro & Hotel ned til grunden.
Men det er først nu, ti måneder efter, at politiet frigiver kroen. Brandtomten har nemlig været betragtet som gerningssted.
- Det er totalt surrealistisk, at der skulle gå så lang tid, siger Malene Harpøth til TV Midtvest.
Hun ejer kroen sammen med sin mand Mark Harpøth og de flerfoldige verdensmestre i dans, Ashli Williamson og Bjørn Bitsch.
Med frigivelsen overdrages sagen til forsikringsselskabet, som så skal beslutte om det vil foretage yderligere undersøgelser på stedet, og hvornår stedet kan kan åbnes helt igen.
Politiet konkluderer ifølge tv-stationen, at branden er påsat, og oplyser at efterforskningen fortsat er i gang.
- Nu tager vi de sidste skridt i efterforskningen, men koncentrerer den om andet end gerningsstedet, siger Torben Ladefoged, som er efterforskningschef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Efterforskningschefen siger til Dagbladet Holstebro-Struer, at der er ingen sigtede eller mistænkte er i sagen.
Borbjerg Mølle Kro & Hotel ligger nordøst for Holstebro, og branden opstod natten til den 12. juli.
Det var en gruppe unge mennesker, der holdt til på den anden side af den nærliggende sø, som opdagede branden og slog alarm.
Da det lokale brandberedskab og politiets patruljer kom frem, havde ilden allerede godt fat.
Der var ingen mennesker på kroen, da branden brød ud.
Ifølge Borbjerg Mølle Kro & Hotels hjemmeside kan Borbjerg Mølle dateres til 1414.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.