17 ton hash, det er hvad politiet mistænker en organiseret kriminel bande for at have smuglet ind i Danmark. Ni er anholdt i sagen, men en af bagmændene gemmer sig stadig, og ham er politiet meget interesseret i at få fat i.
Hvor er han?
Kært barn har mange navne, og hvilket navn Birger de Wett Olsen bennytter lige nu, ved politiet ikke. Men det hindrer dem ikke i at efterlyse ham internationalt for at stå bag Danmark historiens største hash-smugling.Politiet ser det som en mulighed, at han opholder sig i udlandet, hvor han sandsynligvis fortsætter sine lyssky forretninger.
Efterlyst for flere forhold
Det er ikke kun i forbindelse med smuglingen af de 17 ton hash, politiet efterlyser de Wett Olsen. De er også interesseret i at tale med ham om hans rolle i sagen om indsmuglingen af 13 ton hash på skibet ' Atlantic Privateer', hvor ClausMalmqvist blev dømt til 16 års fængsel. Politiet mener, at de Wett Olsen samarbejde med Malmqvist og fik afsat omkring tre ton hash.
Birger de Wett Olsen:
- 29 år gammel
- 177 cm høj
- Veltrænet
- Tatoveringer på højre arm, skulder og lænd