I mere end to måneder har 12-årige Danni Nico Dronninggaard været savnet. Nu efterlyser politiet ham.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi forlod drengen det børne- og ungecenter, hvor han var anbragt, den 11. juni.
Drengen var anbragt på centret efter en tvangsfjernelse, og politiet mener, at han muligvis skjuler sig eller bliver skjult for myndighederne.
Der har flere gange siden Dannis forsvinden været livstegn, og politiet mener, at han kan befinde sig både i Danmark og i udlandet.
/ritzau/