Københavns politi har besluttet at opgive i alt 170 sager mod aktivister.
Sagerne drejer sig om de 170 personer der var sigtet for at deltage i de voldsomme optøjer på Jagtvej på Nørrebro i København forud for rydningen af Ungdomshuset
Sagerne bliver droppet for at spare penge, fortæller politiadvokat Jens Ramussen i følge DR.
"Der er nu snart gået tre år, og med udsigten til en langvarig sagsbehandling ved domstolene og en forventning om, at det kun ville blive til betingede domme, har vi valgt et tiltalefrafald," siger han.
Sagerne har ligget og ventet siden december 2006, og der var også en del udlændinge blandt de sigtede.