Det kan ofte være nødvendigt for politiet at inddrage asylansøgeres mobiltelefoner for at sikre sig, at deres identitet og nationalitet er korrekt. Der kan gå lang tid, inden de bliver leveret tilbage, men det skal flere ressourcer råde bod på.
Det fortæller Richard Østerlund La Cour, centerchef for Nationalt Udlændingecenter under Rigspolitiet, efter at Politiken tirsdag fortæller, at mindreårige asylansøgere må gå måneder uden deres mobiltelefon og tilhørende kontakt til familien.
- I de sidste tre måneder af 2015 fik vi ekstraordinært mange asylansøgere. Det har selvsagt udfordret os på kapacitet og ressourcer.
- Allerede for flere uger siden blev vi opmærksomme på, at det var et problem, og at det tog for lang tid, inden folk fik deres mobiltelefoner tilbage, siger Richard Østerlund La Cour.
- Så der er sat mere personale af, og vi har bestilt ekstra udstyr hjem, så det kan gå hurtigere.
Det har politiet, fordi det er vigtigt, at indgreb som inddragelse af mobiltelefoner sker med så lidt gene for asylansøgere som muligt.
- Retsplejeloven skriver, at indgreb skal være så skånsomme som muligt. Så tidsperspektivet er noget, vi er opmærksomme på, siger centerchefen.
Asylansøgere, også de mindreårige, kommer dog fortsat til i visse situationer at få inddraget deres mobiler, når de ankommer til Danmark.
- Vores opgave er at registrere asylansøgere, når de ankommer til Danmark. Men mange kommer uden dokumenter eller papirer. Så er det vores opgave at sikre, at de er dem, de siger, og at de er derfra, hvor de siger, at de kommer, siger Richard Østerlund La Cour.
Her kan man inddrage mobiltelefoner, da de ofte indeholder mange oplysninger, der kan bruges til at sikre identiteten på asylansøgere.
- Vi ved, at det ikke er alle, der opgiver deres rigtige navn og nationalitet, fordi der i forhold til asyl og opholdstilladelse er en fordel i at komme fra nogen lande frem for andre.
- Vi vil gerne tro på det bedste i mennesker, men det er ikke altid, at folk taler sandt. Og det er af afgørende betydning for sagsbehandlingen, hvilken nationalitet folk har, fortæller Richard Østerlund La Cour.
/ritzau/