Politichef idømt dagbøder: Videregav fortrolige oplysninger om flugtkonge

En vagtchef ved Fyns Politi blev onsdag dømt for at have videregivet fortrolige oplysninger om anholdelse af flugtkonge. Forsvarer vi anke sagen af principielle grunde.
Den 42-årig politikommissær videre gav fortrolige oplysninger i forbindelse med en anholdelse i 2014, hvor flugtkongen Brian Bo Larsen efter et væbnet røveri mod Brugsen i Kværndrup var blevet anholdt.
Den 42-årig politikommissær videre gav fortrolige oplysninger i forbindelse med en anholdelse i 2014, hvor flugtkongen Brian Bo Larsen efter et væbnet røveri mod Brugsen i Kværndrup var blevet anholdt. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix/arkiv

En vagtchef ved Fyns Politi blev onsdag i byretten i Odense dømt for at have videregivet fortrolige oplysninger til pressen og dermed til offentligheden.

Det skriver Fyens.dk.

Den 42-årig politikommissær videre gav oplysningerne i forbindelse med en anholdelse i 2014, hvor flugtkongen Brian Bo Larsen efter et væbnet røveri mod Brugsen i Kværndrup var blevet anholdt.

Her fortalte vagtchefen pressen, at Brian Bo Larsen ved anholdelsen var sammen med en prostitueret, som han havde taget stoffer sammen med.

Retten i Odense takserede vagtchefens udtalelser til seks dagbøder på hver 500 kroner.

Vagtchefen, som har rang af politikommissæren, blev dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 152 om at have videregivet fortrolige oplysninger. Det var Brian Bo Larsen, som havde anmeldt vagtchefen for at have videregivet fortrolige oplysninger, skriver Fyens.dk.

Søger tilladelse til anke

Sagen er principiel. Derfor anker den dømtes forsvarer, advokat Torben Koch, dommen til landsretten. Til Fyens.dk siger han, at han er rystet over kendelsen:

- Det er fuldstændigt uacceptabelt, at han bliver dømt. Der er intet privat i, at Brian Bo Larsen befinder sig i en bil med en prostitueret og de har taget stoffer. Det er for mig ikke noget, der vedrører privatlivet, siger Torben Koch.

Torben Koch vil bede Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for landsretten. Sædvanligvis kan bødestraffe på under 10.000 kroner ikke ankes til en højere retsinstans.

- Jeg er rimelig sikker på, jeg får lov til det, for det er et principielt spørgsmål, siger Torben Koch.

Politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen, Fyns Politi, tager dommen til efterretning, mens formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, betjentenes tillidsmand, formand for Fyns Politiforening, Steffen Daugaard, og Rigsadvokaten ingen kommentarer har til dommen, skriver Fyens.dk.

Claus Meyer forsøgte at stoppe flugtkongen

Fynboen Brian Bo Larsen er Danmarks ukronede flugtkonge. Han har tilbragt det halve af sig liv bag tremmer, og er flygtet fra fængsler flere end 20 gange.

Han var desuden en del af stjernekokken Claus Meyers resocialiseringsprojekt "Restaurant bag tremmer" - det var før den herover omtalte anholdelse.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.