Urolighederne i Grækenland, hvor tusindvis af borgere har demonstreret mod regeringen i Athens gader er eskaleret yderligere, og senest er en politibetjent blevet ramt af skud fra et Kalashnikov maskingevær. Hans tilstand tidligt i morges var kritisk.
Betjenten var en del af en gruppe, der bevogtede det græske kulturministerium, da angrebet skete før daggry. Han blev ilet til hospitalet for at modtage behandling, skriver bbc.co.uk.
Ifølge politiet blev der affyret 20 skud mod betjentene. Den 21-årige sårede skulle angiveligt have set oprørerne og have advaret sine kollegaer. Et øjeblik efter blev han ramt af et skud i brystet og et i låret.
Skudene faldt i Exarchiadistriktet, ikke langt fra det sted hvor teenageren Alexandros Grigoropoulos blev skudt af en politimand i sidste måned.
Betjenten der skød er nu sigtet for mord, og drengens død satte gang i de værste uroligheder i Grækenland i nyere tid, hvor borgere i tusindvis var på gaden for at demonstrere mod den stigende ulighed i landet.
Ifølge BBC's reporter i området, har der stort set været daglige angreb på politiet siden den dag, hvor Grigoropoulos blev skudt.