Politiet har i nat affyret skud mod to biltyve. Skudepisoden fandt sted i Hundige syd for København.
Årsagen er, at biltyvene efter sige kørte frontalt mod betjentene, fortæller TV2 News.
Det fik politiet til at fyre tre skud mod bilen. Den ene biltyv er blevet ramt i armen.
Hos Midt- og Vestsjællands politi oplyser vagtchefen, at de ikke må udtale sig i sagen, da den er overgået til Statsadvokaten. Derfor vil politiet heller ikke be- eller afkræfte, at den biltyv, som er blevet ramt i armen, angiveligt bliver sigtet for drabsforsøg mod politiet.
Det er fast kutyme, at Statsadvokaten skal se på sagen, når politiet har affyret skud. De vil så tage stilling til om politiet har misbrugt sin magt.