Der var dømt storindkøb for en 34-årig svensker fra byen Gävle, da han i går var en tur i Tyskland, hvor han købte øl nok til at slukke tørsten i hele hjembyen.
Desværre for ham stod den enorme last ikke mål pladsen i hans Mercedes kassevogn, der havde 1260 kilo mere bag bagsmækken, end den måtte.
Derfor blev den uheldige svensker bedt om at læsse af, indtil der var balance i regnskabet. Alt i alt måtte han efterlade ikke mindre en 148 kasser øl på kajen i Rødby Havn.
Hvor mange øl, der kom med hjem til Sverige, melder historien ikke noget om.