Beboere på Nørrebro kan ikke længere gå i fred på gaden, for politiet har nu igen lov til at gå i lommerne på folk uden konkret mistanke.
Det er ikke længe side, at hovedstaden slap af med den såkaldte visitationszoner, men efter nattens skyderier i Heimdalsgade på Nørrebro, som politiet mistænker for at være banderelateret, bliver visitationszonerne nu genindført.
"Vi håber at skabe tryghed for beboerne i de berørte områder. Og så vil vi sende et klart signal til banderne," siger politiinspektør Svend Foldager ifølge TV2.
Visitationszonen kommer til at omfatte den nordlige del af politikredsen, det vil blandt andet sige Tingbjerg, Nørrebro og Nordvestkvarteret.
Zonerne har været en del af gadebilledet under hele bandekrigen, men i midten af januar valgte politiet at ordningen skulle sættes i bero.
Men efter tirsdagens skyderi på Rentemestervej og gårsdagens skyderi på Heimdalsgade, har politiet nu valgt at sætte ind igen.