Københavns Politi har erkendt, at det var en fejl at fængsle en 16-årig somalisk dreng.
Drengen var kommet til Danmark som uledsaget flygtning.
Han blev mandag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret og idømt 16 dages fængsel, fordi han havde brugt en anden persons pas ved indrejsen i
Københavns Lufthavn.
Men efter et par timer blev han sat på fri fod og kørt til Center Sandholm.
"Det skyldes den politiske debat, der kører i øjeblikket," lyder forklaringen fra politiadvokat Finn Christiansen på Station Amager, skriver flere danske medier.
Red Barnets generalsekretær Mimi Jakobsen har kaldt det chokerende, at Københavns Politi ikke har opfanget et klart løfte fra justitsminister Brian Mikkelsen (K) om, at uledsagede flygtningebørn ikke skal varetægtsfængsling.
Drengens advokat har indberettet sagen til justitsministeren.
Drengen har fortalt, at hans far i hjemlandet er blevet dræbt af en religiøs gruppe, og at han frygter selv at lide samme skæbne. Hans mål er at komme til Canada.