Mens mere sne forventes at drive ind over landet i weekenden, skal politiet i Kolding måske til at trodse vejret for at finde en forsvunden 21-årig mand. Det skriver tv2.dk
Gabriel John Murphy forsvandt for tre dage siden, og politiet har stadig intet spor efter ham.
"I første omgang har vi afhørt familie og venner. Vi har endnu ikke været ude at lede efter ham med hunde, fordi vi ganske enkelt ikke ved, hvor vi skal lede. Hvis han ikke dukker op i løbet af weekenden, så udvider vi eftersøgningen," siger vicepolitikommissær Erik Jensen fra Kolding Politi til tv2.dk.
Gabriel John Murphy efterlod sin mobiltelefon i sin lejlighed på Fredensgade i Kolding, selvom han altid plejer at have den på sig.
Hans familie frygter, at der er sket ham noget alvorligt.
Kilde: TV 2