Politiet er nu helt sikker. Den døde mand, der natten til torsdag blev fundet i en lejlighed i Maribo, er blevet dræbt.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Jyllands-Posten.
"Der er nu ingen tvivl om, at der er tale om drab, men vi vil gerne vente med at sige noget konkret om, hvad der får os til at sige det," siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til jp.dk.
Politiet vil dog endnu ikke forklare, hvad der er årsagen til, at man nu anser sagen som en drabssag, ligesom drabsvåbenet endnu også forbliver en offentlig hemmelighed i forhold til efterforskningen.
Den dræbte var en 47-årig mand, og det var i hans egen lejlighed, han mistede livet.
Han blev fundet af en bekendt, og politiet arbejdede med det samme ud fra en teori om drab. Og den teori er altså nu blevet bekræftet.
Den dræbte var desuden perifert kendt af politiet.