Politiet er stadig uden afgørende spor i eftersøgningen efter 17-årige Aisha Othman, der forsvandt sent tirsdag eftermiddag fra en institution i Hedensted.
Pigen har fået transplanteret en nyre og er afhængig af daglig medicin.
Men hos Sydøstjyllands Politi er vicepolitikommissær Finn Kramer overbevist om, at hun er opmærksom på sin sygdom.
"Hun har tidligere selv søgt lægehjælp, så det tror vi også, hun gør nu, hvis hun har behov for det," siger han til Newspaq.
Aisha Othmans mobiltelefon blev onsdag sporet til Odense, men her er det ikke lykkedes at finde hende.
"Om hun er i Odense eller Viborg eller et tredje sted er mindre vigtigt, end at hun kommer under behandling, og det tror vi på, at hun gør. Men stadig vil vi selvfølgelig gerne," siger Finn Kramer.
Den 17-årige pige er 165 cm høj og meget spinkel. Hun har mørkt hår og brune øjne. Sidst blev hun set i en sort dynejakke, sorte gamacher og sorte, lange støvler.