Helt som ventet er det Polen, som de danske håndboldherrer møder søndag i Zagreb, når Danmark skal forsøge at vinde VM-bronze for anden gang i træk.
Trods en god præstation i første halvleg, blev polakkerne overløbet mod Kroatiens værter i fredagens sene semifinale, der endte 29-23 til hjemmeholdet.
Midt i kampen hang Polen på og var bagud med blot et mål, men fra anden halvlegs start trak Kroatien fra og fjernede al spænding om udfaldet.
Ivan Cupic blev kroatisk topscorer med hele 12 mål, mens Mariusz Jurasik nettede syv gange for Polen.
Bronzekampen mellem Danmark og Polen afvikles klokken 15.30 søndag. To en halv time senere går det løs med VM-finalen.