En sag om afluring pinkoder og tyveri udspiller sig i disse måneder i Ringsted.
Politiet har nu anholdt og sigtet en 32-årig polsk statsborger for flere tilfælde af tyveri af punge og tasker med betalingskort og ikke mindst afluring af pinkoder fra beboere i Ringsted.
Han er nu fængslet frem til den 17. november 2011, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Politiet har været på sagen siden 10. maj, og frygter, at der er flere på spil.
"Politiet har formodning om, at andre personer benytter samme fremgangsmåde til at hæve på stjålne kort i Ringsted-området," lyder det i døgnrapporten.
Lokalpolitiet i Ringsted vil gerne høre fra vidner, der ser mistænkelige personer ved eller i nærheden af hæve- og betalingsautomater.
Har man set noget, skal man ringe til politiet på tlf. 114.