FC Nordsjælland vandt torsdag aften 3-2 over OB i en dramatisk kamp på Tre-For Park i Odense.
Sejren var nordsjællændernes anden i træk på fynboernes hjemmebane.
Fornylig udløste 1-0 resultatet i FCN's favør en fyreseddel til OB's daværende træner Lars Olsen og sportsdirektør Kim Brink.
I aftenens kamp kom OB bagud 0-2 inden pausen efter mål af Andreas Granskov og Rawez Lawan.
Efter pausen reducerede Kalilou Traore til 1-2 for OB. Hans Henrik Andreasen udlignede til 2-2 et kvarter før tid.
Men sejrsmålet tilfaldt FC Nordsjælland på et mål af Anders Due. Dermed er de forsvarende pokalmestre videre til kvartfinalen.