Vreden over myndighedernes beslutning om at bortadoptere en seksårig pige fra sin plejefamilie vil ingen enden tage. I går fik familieminister Carina Christensen (K) overrakt 20.000 underskrifter fra harmfulde borgere, der bad hende lægge pres på Adoptionsnævnet, så pigen kan blive boende hos sine plejeforældre.

Men plejeforældrene har rent faktisk flere gange det seneste år sagt lodret nej til at adoptere pigen, selv om Adoptionsnævnet direkte har opfordret dem til at søge, fortæller centrale kilder i sagen til Nyhedsavisen.

Årsagen til parrets nej var blandt andet, at de ikke ville miste det store tilskud fra det offentlige, som de får for at være plejeforældre. Desuden kom parret med andre forvirrende udmeldinger, som gav Adoptionsnævnet mistanke om, at de primært tog sig af pigen for at tjene penge og ikke helhjertet ønskede rollen som forældre.

Familiens advokat bekræfter, at udsigten til at miste de op til 30.000 kroner om måneden, som en familie kan tjene ved at passe et plejebarn, fik parret til at tvivle.

»Det er korrekt, at parret sagde nej til at adoptere pigen. Det gjorde de blandt andet fordi, de i tilfælde af adoption ville miste halvdelen af deres indtægt. Og økonomien skal man altså også kigge på, når man skal indgå et adoptionsforhold,« siger advokat Hanne Ziebe.

Siden ændrede parret flere gange holdning og endte med i maj i år officielt at søge om at blive adoptivforældre. Men på det tidspunkt var Adoptionsnævnet i så dyb tvivl om parrets hensigter, at de havde besluttet sig for at fjerne pigen.

Formanden for Adoptionsnævnet, Vibeke Rønne, vil ikke kommentere sagen, men henviser til nævnets afgørelse fra december. Her fastslår et enigt og fuldtalligt nævn, bestående af blandt andet børnepsykologer og jurister, at »plejefamilien kommer med skiftende udmeldinger om deres ønske om adoption, som er bekymrende i forhold til deres fremtidige omsorg for hende.«

Parret valgte i går morges at gå under jorden med deres plejedatter.