Tv-berømtheden Jenny McCarthy, tidligere nøgenmodel for mandebladet Playboy og ekskæreste med komikeren Jim Carrey, gennemlevede et regulært mareridt, da hun fik foretaget sin første brystforstørrende operation.
Bedøvelsen svigtede nemlig, og hun vågnede panikslagen op på operationsbordet, mens kirurgen stod og skar løs i hendes krop. Det skriver femalefirst.co.uk.
"Jeg ligger der under operationen og tænker: Wow, jeg har en mærkværdig drøm om at få en brystoperation, mens jeg rent faktisk får en brystoperation! Og jeg tænker: Oh my god, det her er en bemærkelsesværdig tydelig drøm," fortæller McCarthy.
"Og så åbner jeg mine øje, og: Oh my god, det her er virkeligt! Jeg kigger ned, og der var et bryst ordnet. Jeg sagde: Hvad foregår der? Oh my god, jeg er vågen! Og doktoren sagde: Jeg ved det, men vi har kun et bryst tilbage, så hæng bare i."
Jenny McCarthy havde sammen med et slæng af veninder fundet den billige kvaksalver i Arizona, og den senere Playboy-model blev nødt til at få sine bryster ordnet igen.