Når Hugh Hefner holder sine populære og legendariske fester i den berømte californiske ungkarlehybel, så foregår det ofte med meget letpåklædte storbarmede piger, der gerne smider tøjet og hygger sig i de forskellige spabade, der er på området.
Men nu viser det sig, at et spabad i det populære hus har spredt bakterier og gjort over 120 mennesker syge, skriver Los Angeles Times.
Det er sundhedsmyndighederne i Los Angeles, der har undersøgt vandet i spabadet, efter at Hugh Hefner og playboy-huset var vært for en indsamling til fordel for velgørenhed.
Angiveligt blev mange gæster syge med voldsomme vejtrækningsproblemer og over 120 mennesker har lidt af feber.
Efter en større undersøgelse har myndigheder nu sporet sygdommen til at stamme fra legionellabakterier, der forårsager legionærsyge, og som altså angiveligt er blevet fundet i et spabad på Playboy Mansion.
Kilde: Los Angeles Times