Har man brug for at få luftet Fido eller få ryddet ud i nullermændene bag sofaen, så er der hjælp at hente på nettet.
Et stigende antal digitale platforme formidler forskellige former for arbejdskraft borgere imellem. Det viser, at arbejdsmarkedet er i forandring, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
- Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Men der sker meget på arbejdsmarkedet på grund af de her platformsøkonomiske selskaber. Både på godt og ondt.
- Nu gælder det om, at vi får de her selskaber integreret i det danske arbejdsmarked, siger han.
De såkaldte arbejdskraftplatforme er på dagsordenen, når Disruptionsrådet mødes mandag og tirsdag. Rådet er sat i verden af regeringen for at udtænke løsninger på, hvordan vi udnytter den teknologiske udvikling bedst muligt.
I en ny kortlægning har Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsministeriet undersøgt seks af platformene.
25.000 personer udbød arbejdskraft via platformene i 2017, mens det kun gjaldt 105 i 2015, hvor der kun fandtes få platforme.
I alt anslås det, at der findes mellem 17 og 20 arbejdskraftplatforme i Danmark.
En af dem er Happy Helper, som kalder sig en markedsplads for rengøring.
Ifølge stifter og administrerende direktør Dennis Forchhammer har tjenesten mere end 2500 rengøringsfolk, der tilbyder deres arbejdskraft, mens der er blevet formidlet rengøring til mere end 5000 hjem.
- Hos os er det i høj grad studerende, som selv bestemmer, hvornår og hvor meget de vil arbejde. Vi er ikke arbejdsgiver, så de bestemmer helt selv, om de vil have opgaverne, og hvornår de vil stoppe.
- Vi har en mindstepris på 120 kroner for en times rengøring. Men derudover bestemmer helperen selv, hvad prisen skal være, siger han.
Ifølge Troels Lund Poulsen skal der findes frem til en model, hvor selskaberne får mulighed for at udvikle deres forretning i Danmark.
- Men hvor man samtidig respekterer, at enhver ikke bare er sin egen lykkes smed, siger han.
De ansatte skal sikres med for eksempel pensionsopsparinger og arbejdsskadeforsikringer, ligesom der skal være fair konkurrence med mere traditionelle virksomheder.
- Det er klart, at der er en ulige konkurrencesituation, når etablerede virksomheder for eksempel betaler bidrag til arbejdsmarkedets erhvervssikring og påtager sig en lang række sociale forpligtelser, siger han.
/ritzau/