Den 11. november kolliderer et atomdrevent russisk skib med et stort fragtskib i Kattegat, og kollisionen bliver startskuddet på en kæde af begivenheder, der vil involvere over 30 danske ministerier, styrelser og beredskabsorganisationer.
Men heldigvis er der kun tale om en øvelse.
KRISØV 2015, som øvelsen hedder, er en tilbagevendende krisestyringsøvelse, der hvert andet år øver centrale aktørers evne til at opretholde og udføre deres funktioner i en situation, hvor disse sættes under pres eller ødelægges.
- Den dag en krise rammer, skal vi være klar på tværs af samfundets samlede beredskab. Det gør vi blandt andet ved at forberede og øve os, siger forsvarsminister Peter Christensen (V) i en pressemeddelelse.
- Den nationale krisestyringsøvelse er meget vigtig, fordi alle involverede aktører får lejlighed til sammen at øve sig i både håndtering, samarbejde og kommunikation, så vi er bedst muligt forberedt, når det gælder.
Ifølge Nationalt Risikobillede, der blev offentliggjort af Beredskabsstyrelsen i 2013, er en atomulykke en af de 10 største trusler mod Danmark, og alle niveauer og grene i krisestyringssystemet vil blive involveret under en atomulykke.
- Vi har valgt en atomulykke som scenarie, fordi det vil stille hele samfundets beredskab over for store og komplekse opgaver, siger øvelseschef fra Beredskabsstyrelsen, Mads Ecklon.
- Det gælder eksempelvis, når vigtige funktioner som det nukleare beredskab, sundhed, fødevarer, transport, energi, efterretnings- og sikkerhedstjeneste og udenrigstjenesten kommer under pres.
Formålet med øvelsen, som foregår 11-12. november, er at styrke organisationernes krisestyring. Under øvelsen bliver deres evner til at samarbejde, krisekommunikere og koordinere sat under pres, og deres krisestyringsplaner bliver testet.
For at gøre øvelsen så realistisk som mulig deltager journalister fra Danmarks Radio og Ritzaus Bureau, og en borgercelle simulerer opslag på sociale medier.
Den brede befolkning vil ikke mærke til krisestyringsøvelsen, da der ikke indgår fysiske elementer. Tidligere scenarier i KRISØV-serien har blandt andet været terror, fugleinfluenza og cyberangreb.
/ritzau/