Supertankeren, der medbringer olie til en værdi af over en halv milliard kroner, blev kapret den 15. november ud for Kenyas kyst.
Oprindelig krævede piraterne 25 millioner dollar for at frigive tankeren og den 25 mand store besætning, men det krav er nu sat ned til 15 millioner dollar.
Det siger islamisternes talsmand Abdirahim Isse Adow, der har mænd i det område i Haradheere i Somalia, hvor tankeren befinder sig, til Reuters.
Den 25 mand store besætning kommer fra Storbritannien, Polen, Kroatien, Saudi Arabien og Filippinerne.
Den saudiarabiske regering har ført forhandlingerne med piraterne om at få frigivet skibet.