Fragtskibet, der er ejet af shippingselskabet Abu Talal i Yemen, blev kapret i sidste uge i Aden-bugten med over 500 ton stål i lasten.
Nu er de otte besætningsmedlemmer på fri fod takket være forhandlinger mellem kaprerne, klanledere og regionale myndigheder, skriver Reuters.
Skibet er blandt de 40 skibe, der alene i år er blevet kapret af pirater, mange af dem i Aden-bugten og ud for Somalias kyst.
Kaprerne havde oprindeligt krævet to millioner dollar i løsepenge for at frigive skibet og besætningen, hvoraf tre kommer fra Yemen, tre fra Somalia og to fra Panama.