Mens vi andre fejrede det nye år, kunne Borgen-skuespilleren Pilou Asbæk fejre, at han blev far for første gang.
Den 30-årige skuespiller og kæresten Anna Bro blev forældre til en lille pige, kort tid før året skiftede til 2013.
- Lige så meget research jeg laver til en karakter, lige så meget har jeg i hvert fald forberedt mig til rollen som far. Alt er på plads, sagde han til ekstrabladet.dk under kærestens graviditet.
Pilou Asbæk har i de kommende måneder trukket stikket ud og slukket for skuespillet for at fokusere på kæresten og sin nyfødte datter.
- Jeg er nået et mæthedspunkt, hvor jeg tænker, at jeg aldrig kan leve op til den ultimative faderrolle - og så går jeg over i den anden grøft og tænker 'fuck det'. Det bliver så godt, som jeg overhovedet kan. Og noget af det eneste, jeg allerede ved om at være far, er at jeg for evigt vil være i tvivl, om jeg nu gør det godt nok, sagde han til ekstrabladet.dk.
Kilde: ekstrabladet.dk