Næstsidste knast mod overlevelse er høvlet af for det trængte luftfartsselskab SAS.
Dansk Pilotforening stemmer ja til den spareplan, der er en forudsætning for, at SAS kan forlænge sin kreditaftale med banker og storaktionærer og undgå konkurs.
Det meddeler SAS.
Spareplanen blev forhandlet hjem med ledelsen under stor dramatik tidligt mandag morgen, men med den klausul, at en tredjedel af medlemmerne skulle stemme for aftalen ved en urafstemning.
Den sidste grønne lampe skal tændes af de skandinaviske regeringer.
Folketingets finansudvalg ventes at tage stilling til sagen fredag, mens den er til debat i de svenske og norske parlamenter 12. december, oplyser SAS.