Onsdag jublede Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten over, at de tre partier nu er enige om en reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men tømmermændene kan melde sig, når regningen skal betales.
Det økonomiske råderum er nemlig allerede brugt på velfærdsløfter i valgkampen. Derfor skal der findes ekstra penge, hvis der skal være råd til at lave den store omstilling af samfundet, som de tre partier lægger op til.
SF's formand, Pia Olsen Dyhr, erkender, at de røde partier endnu ikke har fremlagt en samlet økonomisk plan, som kan anvise, hvordan man vil indfri ambitionen om en reduktion på 70 procent i drivhusgasser i 2030.
- I sidste ende skal vi være enige om den samlede finansiering. Dansk økonomi skal fortsat være i et ansvarligt spor. Det er vi også optaget af i SF, siger Pia Olsen Dyhr og tilføjer:
- De Radikale har fremlagt nogle forslag om udenlandsk arbejdskraft, og vi har også fremlagt nogle forslag. Det er vigtigt, for der er ikke de penge i dansk økonomi nu, der skal til, hvis der både skal komme et løft på klima og på velfærd, siger Pia Olsen Dyhr.
Hvis ambitionen ikke bare skal være flotte ord på et stykke papir, så venter der en kæmpe opgave for en ny regering.
Ifølge Jyllands-Posten svarer ambitionen til hele landbrugets udledning, hele industriens og en pæn del af transportsektoren. Og det skal vel at mærke være væk inden for kun ti år.
Hverken forskere eller politikere kan sætte præcise tal på regningen for så stor en omstillingen af det danske samfund.
Dansk Energi, der er interesseorganisation for energien, vurderer ifølge Jyllands-Posten, at Socialdemokratiets hidtidige målsætning på 60 procents reduktion ville koste ti milliarder årligt.
Den liberale tænketank Cepos vurderer ifølge Jyllands-Posten, at en reduktion på 70 procent vil koste 26 milliarder kroner årligt afhængig af, hvilke metoder man bruger.
Til sammenligning er det økonomiske råderum i regeringens konvergensprogram fra foråret opgjort til 24,5 milliarder kroner i 2025.
Socialdemokratiet har siden i valgkampen fremlagt en plan, hvor man regner med et råderum på 27,5 milliarder kroner. De penge vil Socialdemokratiet dog i vid udstrækning bruge på velfærd.
I valgkampen fastslog Mette Frederiksen, at hun ønsker at bruge i alt 37,4 milliarder kroner mere i 2025. Det er dog kun en mindre del, der er afsat til klima.
Socialdemokratiet har afsat en pulje på 8,7 milliarder kroner, som ikke bare skal betale for klima og miljø, men også forsvarsforliget.
Derfor skal de tre partier finde ekstra penge, hvis man vil øge klimaomstillingen og gennemføre nye ting på velfærds- og børneområdet.
De Radikales leder, Morten Østergaard, valgte onsdag at blive væk fra det fælles klimamøde. Det skete blandt andet fordi økonomien ikke er på plads:
- Vi vil ikke indgå aftaler på enkelte områder, før vi er sikre på, at vi har en regering, der også kan føre det ud i livet, sagde Morten Østergaard onsdag.
Han advarede samtidig de tre øvrige partier mod at skabe "falske forhåbninger" om, hvad en ny regering kan levere.
/ritzau/