Svømmefænomenet Michael Phelps vandt lørdag sin syvende guldmedalje.
Ikke alene er det flere medaljer end alle de danske atleter tilsammen kan nå at skrab ind, men det er også en tangering af Mark Spitz' rekord fra 1972.
- Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal sige. Det er gået perfekt hele ugen, sagde Phelps bagefter til BBC.
Søndag svømmer amerikanske Phelps igen, og vinder han her - og dermed når sin målsætning om otte medaljer - kan han for alvor skrive sig ind i de olympiske historiebøger.