Guldfireren er de blevet kaldt op til OL, men det er lang tid siden, de har fået en medalje af den ædleste karat.
Kort før OL havde bådens træner skiftet ud i besætningen, og derfor har der været stor usikkerhed om konstellationens styrke.
I fredagens OL-semifinale lagde Danmark dog rigtigt godt fra start, men den engelske båd lå i starten side om side med danskerne. Ved tusindmetermærket begyndte guldfireren at trække fra englænderne, og siden så de sig ikke tilbage.
Dermed er guldfireren i finalen med den bedste tid, der er præsteret i de to semifinaler.
En finaleplads mere
Danmark har også haft to andre hold i vandet fredag.
Det har været to gange letvægts dobbeltsculler for henholdsvis herre og damer. Mads Reinholdt Rasmussen og Mads Qust kom sikkert i finalen med en andenplads i deres semifinale.
Mindre sikre var Karin Olsen og Juliane Elander, der hele tiden lå lidt efter de tre første både, som dermed så ud til at kvalificere sig. Danskerne er kendt for at have en god slutspurt, men den udeblev og de blev nummer fire i deres semifinale. Dermed skal i ro om sekundære placeringer i B-finalen.