Der bliver angiveligt ingen julehygge på lagnerne hos landets kendis par nummer 1 denne jul.
Nu er det nemlig slut, siger Amalie til Starlounge.
Forholdet mellem Amalie Szigethy og Peter Birch kan nok bedst sammenlignes med den vildeste rutsjebanetur nogensinde.
Og det er bestemt ikke første gang, at det ombruste par har brudt med hinanden. I sommers kom hele misæren med, at Peter skulle have udøvet vold mod Amalie.
Det blev anmeldt, men da sagen kørte i retten, trak hun hele anklagen tilbage, og parret annoncerede, at de var nyforelskede og sammen igen.
Men nu efter to års on/off-forhold er det angiveligt endegyldigt forbi, skriver Starlounge.
"Det har været på tale i lang tid. Vi slog op for et par dage siden," siger Amalie til Starlounge.
Hun afviser indtil videre at fortælle om årsagen til bruddet.
Men det gør Peter bestemt ikke.
"Måske er vi bare vokset fra hinanden. Vores sexliv er gået helt i stå de sidste par måneder og forholdet har været besværligt på grund af mit uvenskab med hendes mor. Mine forældre har heller ikke villet se Amalie. Desuden forandrede Amalie sig efter at hun kom hjem fra de nye tv-optagelser. Det er svært at forklare, men man får et specielt bånd under sådan nogle tv-optagelser og det har jeg ikke kunnet være en del af. Det tv-program har gjort noget ved hende,"siger en såret ulv til ekstrabladet.dk
Kilde: Starlounge.