Der skulle mere end en fyring og en lang liggetid til at slå Peter Madsen ud.
Den 53-årige tidligere it-udvikler fra Roskilde valgte nemlig at tænke ud af boksen, og endte med at indrette en kaffebar i dagligstuen i sit gamle byhus.
Det skriver sn.dk.
Anderledes cafe
Ideen til kaffebaren startede, da Peter Madsen måtte sande, at det var ganske vanskeligt at få huset solgt, da der blev anlagt en offentlig plads lige ude foran matriklen.
Og da han oveni det fik en fyreseddel fra Post Norden – men med 11 måneders løn – valgte han at udnytte situationen.
- Jeg tror, det jeg kan tilbyde, er lidt anderledes. Jeg kan nok gøre det lidt billigere og tiltrække nogle af gymnasieeleverne nede fra Amtet. Jeg hører også fra venner og bekendte, at de savner et sted, der er lidt skævt, siger Peter Madsen til sn.dk.
Det er planen, at den nye kaffebar, som Peter Madsen selv skal stå for, åbner til juni.