Sangeren, der er mest berømt for sine veltrænede mavemuskler, er ikke længere single, hvis man skal tro hans ekskone, modellen Katie Price.
Hun fortæller, at han har en hemmelig kæreste, hvis identitet meget snart vil blive afsløret. Hun er glad for, at han har fundet en ny og ikke længere er knust over bruddet imellem dem.
Siden bruddet har han været sat i forbindelse med flere mulige kærester, men han har afvist, at der var en ny kvinde i hans liv.
Katie Price løftede sløret for Peters nye kæreste på et britisk tv-show, hvor hun også gjorde klart, at hendes eksmand hader hende, særligt efter hun har fået ny kæreste, skriver femalefirst.
Kendisparret gik fra hinanden i maj, og chancen for, at de finder sammen igen, er ikke-eksisterende. Det gjorde hun også klart under interviewet.