Pete Doherty har en lang forhistorie inden for beruselse og skandaler. Han er tidligere blevet taget med stoffer og har aftjent fængselsdom i England. Og nu er den så efter en længere clean periode gal igen.
Ifølge Soundvenue skulle Doherty have påkaldt sig flypersonalets opmærksomhed, da han faldt i søvn på toilettet og skabte kø i flyet.
Personalet blev til sidst nødt til at bryde ind, og her fandt de en tydelig omtåget rockstjerne, der skulle hjælpes på benene og støttes på vej tilbage på sin plads.
Efter personalet fandt en nål på toilettet, blev politiet kontaktet, så de stod og ventede på Doherty, da flyet landede.
Han slap dog på ægte rockstjerne manér billigt med en bøde og kunne frit gå efter at have hostet op med moneterne.