Mandag den 2. juni blev den danske ambassade i Islamabad ramt af en terrorbombe. Ambassadens kamera optog det hele - lige fra en bil kommer kørende med høj fart hen mod ambassaden til det skæbnesvangre brag kort efter.
Men videoen vil ikke blive offentliggjort. Det har Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET)besluttet efter at have brugt halvandet døgn på at gennemse oganalysere optagelserne.
»Beslutningen er taget ud fra hensyn til den igangværendeefterforskning samt hensynet til sikkerheden på de danske ambassader iudlandet«, hedder det i en pressemeddelelse fra PET.
De foreløbige undersøgelser, som PETs folk på stedet har gennemført, viser, at den bombe, der blev bragt til sprængning, var langt kraftigere, end først antaget.
40-80 kilo sprængstof
Hvor de første meldinger gik på, at der var tale om cirka 25 kilo sprængstof, vurderer PET nu, at der var tale om en bombe på med 40 og 80 kilo plastisk sprængstof. Meget tyder dog på, at ikke hele ladningen eksploderede.
PET vurderer desuden, at angrebet kunne have kostet langt flere menneskeliv, hvis ikke det havde været for de omfattende sikkerhedsforanstaltninger ved ambassaden. PET kommer dog ikke nærmere ind på, hvilke sikkerhedsforanstaltninger det er, der angiveligt har reddet liv.
PET vurderer fortsat, at gerningsmændene har relation til al-Qaeda.