De er født af vestlige forældre, opvokset under vestlige himmelstrøg – men er indædte modstandere af den vestlige kultur.

Unge vesterlændinge, der pludselig skifter cowboybukser og MTV ud med langt skæg og fredagsbøn, er i Politiets Efterretningstjenestes (PET) søgelys. I flere af de senere års terrorsager i Europa har nogle af hovedpersonerne nemlig været vestlige mænd, der er konverteret til islam.

Det er den danske Vollsmose-sag, den seneste tyske terrorsag og sagen om den såkaldte skobomber fra Storbritannien alle eksempler på.

»Med et europæisk udseende og almindelige identitetspapirer kan de ofte operere mere frit, og flere af dem har haft ophold i udlandet, hvor de har stiftet bekendtskab med militante tolkninger af islam. Hertil kommer, at nogle af dem også har en kriminel fortid. Så det er klart, at det er noget, som PET er meget opmærksom på,« siger chefen for PET, Jakob Scharf, der dog samtidig understreger, at »langt størstedelen af konvertitterne i Danmark lever i fred og ro med deres nye religion.«

»Men i Danmark og en række andre europæiske lande findes der et mindre antal såkaldt radikaliserede konvertitter, hvoraf nogle tilsyneladende er villige til at løbe en personlig risiko ved aktivt at støtte militante islamistiske netværk,« siger Jakob Scharf.

Ensidigt billede

At nogle konvertitter søger ind i de radikale miljøer, skyldes blandt andet, at de er meget opsatte på at bevise deres hengivenhed til den nye religion, fortæller Jon A. Olsen, der er religionssociolog og forsker i radikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier:

»De vil gerne vise, at de mener deres nye religiøse identitet alvorligt. Derfor kan konvertitterne være meget mere engagerede i deres religiøsitet end folk, der er født ind i religionen,« siger han.

Nogle unge konvertitters meget ekstreme tolkning af islam er dog først og fremmest udtryk for, at de ikke kender religionen til bunds, mener han.

»Det kan være nemmere for en konvertit at acceptere et ensidigt billede på, hvad religionen er, fordi konvertitten ikke har oplevet et livsforløb med religionen. De forstår ikke det fulde perspektiv af religiøsiteten og kender ikke gråzonerne og facetterne,« siger Jon A. Olsen.