Da Pernille Marott havde læst fyresedlen fra sit job, gik hun resolut ned i supermarkedet og købte kransekage og champagne.
Derefter samlede hun sin mand og deres fire børn omkring spisebordet for at fejre det.
"Jeg tænkte bare: Det kan ikke nytte noget at sumpe over det brev. Beslutningen er taget, så jeg skal videre," fortæller Pernille Marott.
Fire ud af ti arbejdsløse skammer sig over deres situation over for deres børn. Og hver tredje oplever, at forholdet til børnene bliver negativt påvirket. Det viser en undersøgelse, som SSI Danmark har lavet for Min A-Kasse.
43-årige Pernille Marott valgte en anden strategi, da hun mistede sit job som kommunikationsmedarbejder sidste forår.
"Selvfølgelig var jeg også ked af det. Jeg havde det rigtig skidt over at blive kasseret. Det føles, som at blive afvist af én, man elsker," siger hun og fortsætter:
"Samtidig er jeg en person, som altid prøver at finde solstrålen ved tingene. Min fyring var også chancen for at starte på en frisk."
"Hurra, mor er blevet fyret!"
Over skålen i børnechampagne fik Pernilles fire børn mellem fem og elleve år at vide, at mor var blevet fyret, og at det betød, at hun nu skulle i gang med noget nyt, godt og spændende.
"Min femårige datter troede, at det var en slags forfremmelse, så hun gik glad ned i børnehaven og fortalte, at mor var blevet fyret," siger Pernille Marott.
De følgende tre måneder gik Pernille jobløs. Hun og manden Mikael gjorde meget ud af både at fortælle børnene, hvad der skete. De lagde vægt på det positive og, at det hele nok skulle gå.
"Vi var meget bevidste om, at børnene ikke skulle opfatte det som hverken skamfuldt eller utrygt. Til gengæld har de set, at jeg har været ked af det nogle gange. Men jeg tror også, at det er sundt for børn at lære, at nogle gange falder man her i livet, og så må man rejse sig igen," fortæller Pernille.
Hvad laver din mor så?
Selv om børnene ikke mærkede det, stak skammen nogle gange sit grimme hoved frem.
For eksempel da en af Pernilles tvillinger fik en opgave fra skolen, hvor han skulle beskrive mors og fars arbejde.
"Da måtte jeg lige synke en klump. Men jeg valgte at sige: 'Mor er uddannet journalist, og hun kan det og det'. Det var vigtigt at fortælle mine børn, at jeg jo stadig kunne det samme, selv om jeg var arbejdsløs. Børn skal ikke komme i skole med følelsen af, at deres ene forælder ikke kan noget."
Familien sørgede også for at udnytte fordelene i, at mor gik hjemme. Pernille tog på biblioteket med børnene. Hun havde mere tid til at have kammeraterne på besøg. Hun tog sig tid til at udvælge gaver til pædagogerne, da de to yngste skulle stoppe i børnehave.
"Det var ikke fordi, jeg kogte over af overskud. Jeg trængte bare til at gøre noget og bruge mine ressourcer. Jeg fik også selv noget ud af at påtage mig de opgaver," siger hun.
Det var stort for mig - ikke for dem
Derudover tror Pernille Marott ikke, at det gjorde så stor forskel for børnene. De fortsatte deres trygge hverdag, som stort set var uændret.
"Det var nok mest inde i mit hoved, at min arbejdsløshed fyldte så meget," fortæller hun.
Efter tre måneders ledighed valgte Pernille at springe ud som selvstændig. Hun ejer i dag sit eget kommunikationsfirma og er langt gladere for sin arbejdsdag end før. Derudover har hun udgivet en bog og holder foredrag om sine erfaringer med at takle arbejdsløshed.
Et år efter hun åbnede brevet med den famøse fyreseddel, ser Pernille Marott tilbage på det øjeblik som det bedste, der er sket i hendes arbejdsliv.
"Min datter vidste det ikke, men hvor havde hun i grunden ret, da hun troede, min fyring var en forfremmelse. Det kan jeg se nu."
- Pernille Marott har sammen med Viktor Harder skrevet bogen "Arbejdsløs - Verdens hårdeste job"
- Bogen udkom 17. april
- Den er udgivet i samarbejde med Min A-Kasse
- Bogen kan hentes som gratis e-bog her