Den danske svømmestjerne Pernille Blume har haft en god weekend i franske Marseille.
Søndag formiddag klarede hun i overlegen stil også OL-kravet i 50 meter frisvømning, da hun i sit indledende heat ved Open de la Méditerranée brugte 24,31 sekunder på at tilbagelægge distancen.
Det er 0,46 sekunder under OL-kravet i disciplinen, som hun er forsvarende olympisk mester i.
Selv om Pernille Blumes tid er den næstbedste i verden i 2020/21-svømmesæsonen, er den også et halvt sekund langsommere end hendes personlige rekord på 23,75 sekunder.
Kun svenske Sarah Sjöström har været hurtigere i svømmesæsonen end danskeren. Med til den del af historien hører dog også, at coronapandemien stort set har spændt ben for alle internationale stævner.
Søndag eftermiddag omkring klokken 17.30 svømmer Blume finalen i 50 meter frisvømning i det franske stævne. Lørdag klarede Pernille Blume OL-kravet i 100 meter frisvømning.
Pernille Blume ankommer her til uddeling af sportspriser tilbage i 2017. Foto: Scanpix
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.