Den påtrængende paparazzi-fotograf Jordan Dawes fik et ordentligt los over benet af en frustreret Sean Penn, da han i oktober sidste år forfulgte stjernen i bil. Den overraskede paparazzi meldte siden hen Penn til politiet for overfald og for at have smadret hans kamera.
Og nu hævder han over i købet, at han efter sparket måtte opereres i knæet, skriver tmz.com.
Fotografen ville efter eget udsagn helst undgå at lægge sag an mod sin overfaldsmand, men han blev presset af sine advokater.
Hvis Sean Penn bliver kendt skyldig i anklagerne, risikerer han halvandet års fængsel.