De ventede årsopgørelser fra 2017 er på vej fra SKAT.
Mandag den 12. marts er nemlig datoen for, hvornår 4,6 millioner borgere kan se frem til, om de får penge tilbage i Skat eller må til lommerne. Det skriver SKAT i en pressemeddelelse.
Læs avisen.dk guide: Hvonår får jeg penge tilbage i skat?
Borgere, der skal have op til 100.000 kroner tilbage i Skat, kan få pengene udbetalt den 10. april. Har man et større beløb til gode, vil det tage længere tid.
Nedenunder fremgår en liste på fem ting, man skal være særligt opmærksom på, når man tjekker sin årsopgørelse. Selvom en del bliver indberettet automatisk, kan det være en god idé at se, om alt stemmer, råder SKAT.
De fem ting er:
• Kørselsfradrag
• Børnebidrag
• Aktier, værdipapirer, udbytte
• Håndværkerfradrag
• Indtægter ved deleøkonomi, fx ved udlejning af bolig og bil
Tilføjelser eller ændringer i ens årsopgørelse kan oplyses til SKAT ved at indtaste dem på TastSelv eller på skat.dk. Man kan også oplyse dem ved at ringe ind, lyder det fra skattemyndigheden.