Den spanske skuespillerinde Penelope Cruz har svært ved at nyde øjeblikket, når hun skal modtage en pris.
Cruz har for nylig indrømmet, at hun næsten besvimede, da hun vandt en Oscar for 'Best Supporting Actress' tidligere på året.
Skuespillerinden, der spillede hovedrollen i Woody Allens komedie 'Vicky Christina Barcelona' blev så overrasket over at have vundet, at hun havde svært ved at træde op på scenen.
"Jeg bliver så frustreret over ikke at kunne huske det, fordi det var et smukt øjeblik, hvor familien og vennerne blev så glade på mine vegne," fortæller Penelope Cruz i et interview med The Times.
Det eneste skuespillerinden kan huske er kun nervøsiteten og frygten for at skulle besvime foran tusinder af mennesker.