Instruktøren Pedro Almodovar krævede, at skuespillerinden Penelope Cruz fik farvet hår, da hun skulle spille med i hans film 'Los Abrazos Rotos'. Derfor er den spanske skuespillerindes kendetegnende mørke hår nu blevet farvet lyst.
Det drastiske stilskifte skyldes, at hun ikke skal have det samme look som i Woody Allen-filmen 'Vicky Christina Barcelona'.
"Før vi begyndte testene til min film, havde jeg allerede bestemt mig for, at jeg ville undgå det pjuskede look, som hun bar så godt. Efter jeg så et foto fra 'Vicky Christina Barcelona', var jeg endnu mere overbevist om min beslutning," siger Pedro Almodovar til Contact Music.