Anden påskedag døde den katolske kirkes overhoved, pave Frans, 88 år gammel.
Paven begraves lørdag den 26. april klokken 10.00. Det oplyser Vatikanet tirsdag.
Desuden har Italien erklæret fem dages landesorg, skriver BBC. Det begynder tirsdag og varer indtil lørdag, hvor pave Frans begraves.
Ceremonien finder sted udendørs foran Peterskirken i Vatikanet. Det bliver præsten Giovanni Battista Re, der skal lede gudstjenesten, skriver BBC.
Til slut vil Re bede en afsluttende bøn, hvorefter paven bliver flyttet til kirken Santa Maria Maggiore i Rom for at blive stedt til hvile.
Tirsdag morgen har Vatikanets kardinaler mødtes for at beslutte en dato for pavens begravelse.
Kardinalernes møde markerer den første af en række ceremonielle begivenheder, der følger i kølvandet på en paves bortgang.
I første omgang bliver pave Frans' lig flyttet til Peterskirken onsdag morgen klokken 9.00 lokal tid.
Pavens lig skal flyttes ind i Peterskirken før begravelsen, så offentligheden kan vise respekt over for paven.
Pave Frans har valgt, at han ønsker at blive begravet i kirken Santa Maria Maggiore og ikke Peterskirken som mange andre paver. Det står i pavens testamente.
Af testamentet fremgår det, at han ønsker at blive begravet "i jorden, uden særlig dekoration", men med sit pavenavn på latin: Franciscus.
Santa Maria Maggiore er en af de fire hovedkirker i Rom. Den blev grundlagt i år 432.
Til selve begravelsen ventes stats- og regeringschefer fra hele verden at deltage - heriblandt USA's præsident Trump, den ukrainske præsident Zelenskyj og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
Valget af en ny pave foretages af kardinaler fra hele verden, som efter pavens død mødes i Rom.
Typisk følger en 15 dage lang sørgeperiode efter pavens død, før kardinalerne samles i den såkaldte konklave for at vælge en ny pave.
Efter Frans' død har flere fremhævet hans sociale indsatser og folkelige og jordnære tilgang til at være pave. Også i sit valg af begravelse.
Pave Frans har bedt om at ligge i en simpel trækiste. Hans forgængere er derimod blevet begravet i tre kister placeret inden i hinanden og lavet af henholdsvis cypres, bly og eg.
Da Frans tiltrådte embedet i 2013, frasagde paven sig at bo i Det Apostolske Palads i Rom, som ellers er en paves vanlige residens.
I stedet valgte han at bo i Vatikanets gæstehus, Casa Santa Marta, blandt øvrige biskopper og præster.
Frans var den første pave fra Sydamerika. Han er nummer 266 i paverækken.
Han blev født 17. december 1936 i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, som søn af en italiensk jernbanearbejder og en argentinsk mor.
Paven var desuden kendt som inkarneret fodboldfan. Han kastede sin kærlighed på den argentinske klub San Lorenzo fra arbejderkvarteret Boedo i Buenos Aires.
Læs mere om den katolske kirke i Danmark her:
* Den katolske kirke i Danmark består af cirka 55.000 registrerede medlemmer.
* Det reelle antal katolikker i Danmark er muligvis det dobbelte, da mange katolikker af udenlandsk baggrund ikke er registrerede.
* Den romerskkatolske kirke har 40 menigheder i Danmark, Færøerne og Grønland.
* Hvert sogn og selvstændige menighed har et menighedsråd som bestyrer det kirkelige arbejde. Menighedsrådet består af sognets præster og et antal personer, som menighedens medlemmer har valgt.
* Den katolske kirke i Danmark modtager ikke økonomisk hjælp fra staten. Den er afhængig af sine medlemmers bidrag.
* Den katolske domkirke i Danmark er Sankt Ansgars Kirke i København.
* Den katolske biskop i Danmark hedder Czeslaw Kozon og har været biskop siden 1995.
* Czeslaw Kozon er født i 1951 i Idestrup på Falster, og han er vokset op i en familie med polske rødder.
* Han har studeret til præst i Rom.
* Der er 1,406 milliarder katolikker på verdensplan. 20,4 procent af dem bor i Europa.
* Den katolske kirkes overhoved er paven, der er biskop af Rom. Ifølge katolicismen er paven Kristi stedfortræder på Jorden og hele den katolske kirkes hyrde.
* Pave Frans døde 2. påskedag. Han begraves lørdag den 26. april i kirken Santa Maria Maggiore i Rom. Derefter skal der vælges en ny pave. Valget foretages af kardinaler fra hele verden, som mødes i Rom.
* Typisk følger en 15 dages lang sørgeperiode efter pavens død, før kardinalerne samles i det såkaldte konklave for at vælge den nye pave.
Kilder: Den Katolske Kirke i Danmark og Danmarks Nationalleksikon.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters